DDAs resultater

DDAs sekretariat arbejder kontinuerligt for at skabe værdi for medlemmerne. Derfor igangsætter vi projekter, formidler viden, laver politisk arbejde, indgår samarbejdsaftaler og meget mere for at hæve designbranchens niveau og for at opnå politisk og erhvervsmæssig opmærksomhed omkring design som strategisk erhvervskompetence.

Vi arbejder hårdt for hele tiden at udvide platformen for designudvikling i Danmark. Derfor er vi nu over 80 medlemmer. Se dem her

Siden DDA blev oprettet i 2008, har foreningen:

Informeret om og til designbranchen:

  • gennem debatindlæg i pressen formidler vi kontinuerligt viden om branchen til omverden, som styrker foreningens dagsorden om, at design er et væsentligt strategisk værktøj, som kan ruste danske virksomheder i den globale konkurrence
  • vi har udsendt nyhedsbreve over 50 gange med designnyheder, information, jobs og meget mere -nu til over 1.000 modtagere
  • vi har udsendt medlemsmails over 70 gange til vores medlemmer om arrangementer og med vigtige informationer
  • vi skriver kontinuerligt om nyheder inden for designbranchen
  • vi laver ugentlige interviews med vores medlemmer i Ugens Profil til inspiration for hele branchen
  • vi formidler og synliggør løbende cases fra vores medlemsvirksomheder
  • vi er platform for jobs i designbranchen og har informeret om over 100 stillinger
  • vi promoverer designbranchen og DDAs arbejde gennem Facebook, Twitter og LinkedIn


Styrket platforme for videndeling og netværk:

  • vi promoverer løbende designs potentiale i store erhvervsvirksomheder og har i den forbindelse fx givet 3 inspirerende indspark om strategisk design fra nogle af Danmarks mest toneangivende designvirksomheder
  • vi afholder løbende arrangementer for innovations- og designafdelinger i større erhvervsvirksomheder
  • vi har arrangeret over 30 DDA BAR'er, hvor branchen samles i sociale rammer hos medlemsvirksomhederne omkring emner som branchens visioner for fremtiden, designimplementering i større virksomheder, visuel identitet, internationalisering, designtopmødets output mv.
  • vi opbygger løbende nye erfaklubber og har nu 9 grupper inden for bl.a. forretningsudvikling, projektledelse, HR og designimplementering
  • vi har kommunikeret om og faciliteret over 40 møder i de forskellige erfagrupper
  • vi har arrangeret studietur til USA med den amerikanske forening AIGA
  • vi har afholdt flere workshops inden for bl.a. co-creation, New Danish Design og designvirksomhed
  • vi har holdt store sommerfester for designbranchen


Indsamlet og formidlet viden:

  • vi har lavet designbranchens første lønundersøgelse nogensinde - et værktøj til designvirksomheder, så man kan se, hvor man ligger i forhold til andre på løn, pension, ferie og andre benefits
  • vi udvikler Tool-kits til branchen om bl.a. projektstyringsværktøjer, SKI klage, branchekoderegistrering og designmanagement
  • vi arbejder for Danmark som videnhub inden for co-creation og har stået bag Copenhagen Co'creation konferencen i 2009 og har i den forbindelse oprettet og drevet websitet www.copenhagencocreation.com
  • i september 2011 afholder vi igen co-creation konference i samarbejde med CBS og Design Week
  • vi har oprettet et Medlemsforum for vores medlemmer, hvor de kan downloade kontrakter, retningslinjer, rapporter og meget mere
  • vi har udarbejdet rapporten "Potentialet i co-creation!" -om innovationsformen co-creation og om Copenhagen Co'creation
  • vi har været med til at udarbejde analysen "14 designsucceser" -en kvalitativ analyse af designbranchens udfordringer og muligheder
  • vi vil gerne indsamle og sprede viden fra uddannelsesinstitutioner til erhvervslivet - derfor har vi oprettet en database med de bedste specialer og bachelorprojekter fra universiteter og handelshøjskoler omhandlende teori og/eller praksis inden for designbranchen


Fået politisk indflydelse:

  • vi har afholdt Designtopmøde 2011 med 85 højt profilerede deltagere fra styrelser, ministerier, uddannelser, designvirksomheder osv. og i den forbindelse udarbejdet Designtopmøde Hvidbog 2011, som er fremlagt for DIs Designudvalg, Regeringens Designfølgegruppe, Visionsudvalget og på DDA BARer
  • vi har opnået status som høringspart, når SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) udvikler rammeaftaler inden for design -dermed sikrer vi, at designbranchens behov bliver hørt
  • vi har sammen med Dansk Erhverv, DI og Danske Designere taget initiativ til at etablere en arbejdsgruppe, der har undersøgt det forventede viden- og kompetencebehov på uddannelses- og forskningsområdet inden for design -arbejdsgruppen har efterfølgende givet anbefalinger, der indgår i regeringens designpolitik
  • Gitte Just er på vegne af DDA udnævnt til at sidde i Regeringens Designfølgegruppe


Skabt bedre vilkår og styrket designbranchen:

  • vi sørger løbende for at påvirke udbudsgivere i flere sager, hvor vi har hjulpet til fair udbud - fx Sundhedsstyrelsens udbud
  • vi har sammen med Dansk Erhverv udarbejdet en ansættelseskontrakt, som kan bruges af vores medlemsvirksomheder, når de ansætter designere
  • vi har sammen med Dansk Erhverv udarbejdet kunde- og konkurrence klausuler til gavn for vores medlemsvirksomheder
  • vi har udarbejdet retningslinjer til gennemførelse af designkonkurrence -retningslinjerne er DDAs anbefalinger af, hvad der opfattes som god konkurrenceskik samt DDAs opfattelse af, hvordan designkonkurrencer gennemføres på fair og gennemsigtige vilkår
  • sammen med Dansk Erhverv udgiver vi 'Gode råd om' fx bonus, sygdom, MUS mv.
  • vi arbejder for at internationalisere designbranchen og har arrangeret eksportfremstød i Taiwan, etableret samarbejde med Singapore, formidlet oplægsholdere til internationale seminarer og modtaget internationale grupper og virksomheder, der vil høre mere om dansk design og danske designvirksomheder
  • for at styrke designbranchens professionalisme arrangerer vi kurser og efteruddannelse, herunder AIGA Design Business konference i NYC, kursus i udbudssystemet og tilbudsskrivning, Brugerdreven Innovation med Center for Designforskning og Yale Summerschool


Opbygget samarbejdsrelationer:

  • vi er samarbejdspartner i flere projekter herunder Female Interaction og Pit-Stop
  • vi har samlet et internationalt netværk med 40 eksperter inden for co-creation
  • vi samarbejder med over 20 forskellige institutioner, virksomheder og organisationer
  • vi har aftalt rabatordninger til glæde for medlemmerne med bl.a. forsikringsselskaber, revisorer og advokater
  • Bookmark and Share