DDA NEWS 15

DDA NEWS #15

Kære Læser

Vi afholder New Danish Design workshop #2 d. 17. marts, og i vores arbejde mod en fælles forståelse af værdien og potentialet i dansk design, tager vi i Filmbyen. Vi vil se om der er inspiration for designbranchen at hente i filmbranchens forandringsproces fra at være domineret af danske folkekomedier til at opnå stor international anerkendelse. En proces, der i grove træk blev skudt i gang med dogmefilmene, som stadig inspirerer instruktører verden over.

Til at understøtte processen med New Danish Design har vi oprettet en weblog, hvor vi gerne vil invitere dig til at deltage i debatten. Du finder bloggen her, og du får adgang til at skrive ved at logge ind nederst til venstre.

Formanden for DDA har altid bogen "Managing the Professional Service Firm" af David Maister ved sin side, fordi han synes den på en enkel måde giver en masse gode bud på, hvordan man driver en servicevirksomhed. DDA håber at EBST med rapporten "14 Designsucceser - En kvalitativ analyse af designbranchens udfordringer og muligheder" kan supplere David Maister. Vi giver pba. rapporten nogle bud på, hvordan man driver en professionel designvirksomhed. Bud som vi inviterer branchen til at debattere og raffinere på to workshops i marts.

Tiden for DDAs generalforsamling nærmer sig, og vi opfordrer medlemmerne til at stille op som kandidat til bestyrelsen og deltage i den fortsatte udvikling af DDA. Deadline for at opstille som kandidat til bestyrelsen eller som suppleant er d. 31. marts 2009.

I nyhedsbrev 2 fra vores juridiske samarbejdspartner, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, kan du læse om grundlæggende krav til designbeskyttelse; nyhed og individuel karakter.

Som altid opfordrer vi medlemmer og medarbejdere til at tage del i erfagrupperne eller komme med forslag til nye grupper. Pt. er der følgende erfagrupper: "Designprocessen som produkt", "Forretningsudvikling og vækst" og "Professionalisering - hvordan?" Læs mere om erfagrupperne her.

Du kan også tilmelde dig DDAs gruppe på Facebook, hvor du bl.a. kan se billeder fra tidligere arrangementer og møde andre medlemmer.

Læs mere om tilmelding, arrangementer og nyheder nedenfor og på www.danishdesignassociation.com

God fornøjelse!

Indhold DDA arrangementer, Nyt fra medlemmer, Nye medlemmer, Designnyheder, Designkalender, Markedsplads, Designjobs

DDA arrangementer

Møde i erfagruppen Professionalisering - hvordan?
11. marts kl. 15.30 til 19.00
Gruppens medlemmer arbejder med administration og HR, og mødes en gang om måneden på skift hos deltagerne for at udveksle erfaringer og metoder og skabe netværk.
Sted: Bygmestervej 55, 2400 København NV
» Læs mere

DDA BAR 13
Torsdag d. 12. marts kl. 17.30-19.30
DDA BAR 13 vil Vibeke Mogensen give sine visioner for hvordan det fremtidige samarbejde mellem erhvervslivet og designerne kan se ud. Dernæst vil Michael Sølling fra reklamebureauet Sunrise fortælle om erfaringer med performancekontrakter.
Sted: Scandinavian DesignLab, Amaliegade 5C, 3. 1256 København K
» Læs mere

Workshop - Sådan driver du en professionel designvirksomhed
25. marts i Århus, 27. marts i København. Begge dage 9.30-16
DDA inviterer til workshop i Århus og København pba. analysen "14 Designsucceser - en kvalitativ analyse af designbranchens udfordringer og muligheder". Her vil du få et resumé af analysen, og blive præsenteret for væsentlige findings og eksempler fra casene. Dernæst vil vi arbejde med at identificere udfordringer og barrierer, samt finde nye måder og metoder til at løse de udfordringer, der er forbundet med at drive en professionel designvirksomhed.
» Invitation til workshop i Århus og København

Servicedesigndag i Århus
24. april kl. 13-16
På servicedesigndagen vil DDA give en introduktion til hvad servicedesign kan bruges til i det offentlige og i det private erhvervsliv. Derudover tager vi initiativ til at kick-starte et servicedesign network i Jylland. Dagen afsluttes med uformel networking.
» Læs mere

Generalforsamling

28. april 2009 kl. 16.00-18.30
I 2009 er tre bestyrelsesposter til valg i bestyrelsen. Vi opfordrer derfor medlemmer til at sende forslag til kandidater og suppleanter. Forslag skal være sekretariatet i hænde senest 31. marts. Forslag fra medlemmer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være sekretariatet i hænde senest 1. marts. Forslag sendes til Gitte Just.
Sted: Børsen, 1217 København K
» Læs mere

New Danish Design workshop #2
Tirsdag den 17. marts kl. 15-19
Processen med at finde ind til DNAet i dansk design fortsætter, når DDA inviterer til den anden workshop ud af tre. Workshoppen starter med et oplæg om filmbranchen og dogmebevægelsen. Dernæst går deltagerne i grupper og dagen sluttes af med evaluering og diskussion.
Sted: Workz a/s, Filmbyen, Østre Messegade 5, 2650 Hvidovre
» Læs mere

Nyt fra medlemmer
Datagraf modtager dobbelt international designanerkendelse
To af Datagrafs designløsninger er røget til tops i designkonkurrencen International Design Awards, der havde over 1000 deltagere fra 52 lande. Det drejer sig om Amnesty Internationals medlemsblad, der blev præmieret i kategorien "Print Editorial" og visuel identitet til affaldsselskabet Reno Djurs i kategorien "Corporate Identity".
» Læs mere

"Female Interaction" - nyt forskningsprojekt
Erhvervs- og Byggestyrelsen har tildelt 4,7 mio. kr. til design-people's researchprojekt "Female Interaction" under styrelsens program for Brugerdreven Innovation.
» Læs mere

Nye medlemmer
Goodmorning Technology
Goodmorning Technology is a creative strategic design firm specializing in service design, identity programs, product development and user interaction. We enable companies to strengthen their brand, services and product range to achieve business success through design and technical solutions.

Normann Copenhagen
Udover egen produktlinje har Normann Copenhagen 1.700 m2 stor flagship store på Østerbro, og med start fra 2009 har Normann Copenhagen udvidet brandet med en ny møbellinje - designet af danske designere, produceret i Danmark under navnet New Danish Modern.

Defein
Defein er et strategisk designbureau. Vi hjælper vores kunder med at udtrykke deres identitet gennem stærkt kommunikationsdesign, som bidrager til langsigtet vækst. Vi mener at alt design forankret omkring virksomhedens kommunikationsplatform skal arbejde strømlinet for det individuelle brand - netop derfor arbejder vi i Defein ud fra devisen "Making Design Work".

Designnyheder
TA Avantgardeprisen 2009 - intelligens i møbler
Deltag i TA Avantgardeprisen 2009 og giv dit bud på, hvordan fremtidens intelligente møbler skal se ud. Præmiesum: 250.000 kr./sparring til produktudvikling.
» Læs mere

Danmark nr. 8 i National Design Competitiveness Report
The Korea Institute of Design Promotion has developed the first-ever framework to evaluate countries' design competitiveness. In December 2008, the National Design Competitiveness Power revealed its first results for the past year.
» Læs mere

Designkalender
INDEX:PAUSE - an inspiring afternoon about design icons
INDEX: & Gyldendal Business inviterer dig til et møde med Jens Martin Skibsted og Sune Aagard, som sammen har skrevet bogen "Instant Icon". På mødet vil de fortælle hvad der gør at disse produkter skiller sig ud, og om det er muligt at designe et ikon.
» Læs mere

Konference: Design Management Europe 13

1.-3. april
The world of business is changing dramatically. Every day, we confront constantly evolving challenges that affect our roles as design leaders. What will have the biggest impact on our lives and work? How can we manage, meet, and change the future?
Sted: Design Museum, Milan, Italy
» Læs mere

Markedsplads

Vi har oprettet en markedsplads, hvor medlemmer frit kan dele arbejdskraft, annoncere ledige kontorpladser etc. Vi vil bringe annoncerne i dette nyhedsbrev samt på vores hjemmeside. Send tekst med relevant information til Gitte Just.

Ledig kontorplads hos Krogh&Co
Pris: 2.850,- alt inkl, dvs. bord, kontorstol, arkivskab, adgang til mødelokale, kaffe/the, rengøring, strøm, internet. Henvendelse til Nikolaj Køster, direkte tlf. 3264 2028, Klerkegade 19, 1308 København K.
» Krogh&Co

Designjobs Make® søger designer
Become a part of Make® and get the opportunity to design for some of the best clients. You will work all aspects of design including identity programs, websites, marketing materials etc. - from developing the ideas and concepts to activating the design on a variety of medias and elements.
» Læs mere

Workz søger grafisk designer
Er du et énmands grafisk bureau? Kan du til både tryk og online, har du erfaring med alt fra typografi til ikoner og kan du arbejde med hele processen fra idé til aflevering? Så er du den designer vi leder efter, og vi din kommende arbejdsplads.
» Læs mere

Det er gratis for medlemmer af DDA at få vist jobopslag her i nyhedsbrevet og på DDAs hjemmeside. Send venligst tekst på mail

Afmeld nyhedsbrev
Tilmeld og afmeld nyhedsbrevet her
  • Bookmark and Share