17. oktober 2008
Kære Læser
DDA har i dag i en artikel i Børsen igangsat en debat om de danske
designuddannelser. Mange af vores medlemmer har vanskeligt ved at
finde kvalificerede designere, der dels kan løse de nye typer
designopgaver, og dels har bredere strategisk og forretningsmæssig
forståelse. Vi ønsker en bred debat med de involverede ministre,
designskoler og erhvervsorganisationer om en ny og innovativ
løsning, som fx kunne være et designuniversitet - The Danish Design
University. Du kan læse mere om vores debatindlæg under nyt fra
DDA.
Det første konkrete samarbejde mellem DDA og Danske Designere er
mundet ud i en aflysning af konkurrencen for bæredygtigt design af
loungemøbler til FN's Klimakonference i 2009, som blev udskrevet af
Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
På trods af en konstruktiv og løsningsorienteret dialog mellem
parterne, var det ikke muligt at finde en model for
designkonkurrencens afvikling. Såvel DDA som Danske Designere er
tilfredse med aflysningen, da flere af vilkårene i konkurrencen var
uacceptable, men vi er også opmærksomme på at der er nogle
designerne, som er blevet klemt i aflysningen. Derfor forsøger DDA
og Danske Designere i samarbejde med Dansk Design Center at finde
alternative muligheder for eksponering af dansk bæredygtigt design
i forbindelse med klimakonferencen i 2009. Læs også om whomadeIDs
oplevelse af at takke nej til gratis opgaver og deltagelse i
konkurrencer uden præmiesum under nyt fra medlemmer.
Er du interesseret i at vide mere om, hvad servicedesign er for en
ydelse, inviterer 1508 til gå-hjem-møde d. 29. oktober. Du kan
følge gå-hjem-mødet op med deltagelse i den internationale
konference om servicedesign, som afholdes i Amsterdam i november,
hvor der er lagt op til interessante workshops med udveksling af
viden og metoder.
Hvis du vil have indblik i hvordan du opbygger et professionelt og
strategiske netværk med fokus på personlig og kommerciel vækst, så
tilmeld dig DDA Bar 11 d. 30. oktober, hvor du kan møde Mark
Patterson, som er en af Danmarks bedste netværkere og stifter af
Network Academy. Potentialerne og væksten i designbranchen er
store, og du kan få inspiration og dele viden ved at følge med og
deltage i DDAs mentorordning, i DDA Bar eller i DDAs tre
erfagrupper, hvor du har mulighed for såvel designfaglig som
professionel virksomhedsudvikling. Tilmeld dig nu og få gang
videndeling og udvikling.
Læs mere om tilmelding, arrangementer og nyheder nedenfor og her
på sitet.
God fornøjelse!
Indhold
DDA arrangementer, Nyt fra DDA, Nyt fra medlemmer, Nye medlemmer,
Designkalender, Designjobs
DDA arrangementer
Studietur til New York
22.-26. oktober 2008
DDA arrangerer i samarbejde med AIGA en studietur til New York med
deltagelse i AIGA Business and Design Conference. Konferencen
foregår over tre dage, og det omfattende program inkluderer bl.a.
besøg på cool design studios, spændende oplæg og networking.
» Læs mere
DDA BAR 11
30. oktober kl. 17.30-19.30
Model & Effekt Fabrikken er vært for DDA BAR 11, som denne
gang handler om strategisk networking. Dagens gæst er Mark
Patterson, som har udviklet managementprogrammet Network
Academy.
Sted: Model & Effekt Fabrikken, Nordre Fasanvej 186 C, 2000
Frederiksberg
» Læs mere
Konference: Danmark som vidennation
18. november kl. 14-17.30
DDA og Dansk Erhverv inviterer til årets konference for
videnservice og rådgivning, hvor du bl.a. kan møde Klima- og
energiminister Connie Hedegaard og den amerikanske
ambassadør James P. Cain.
Sted: Dansk Erhverv, Børsen, 1217 København K
» Læs mere
Nyt fra DDA
Designbranchen frygter kundeflugt til
udlandet
Den danske designbranche, med DDA i spidsen, foreslår at oprette
et dansk designuniversitet for at imødekomme den akutte mangel på
kvalificeret arbejdskraft. Der er især mangel på strategiske
designere, og på det område mener DDA ikke at Danmarks Designskole
er stærk nok. Derfor foreslår DDA en to-årig overbygning, hvor
bachelorer kan skærpe deres kompetencer, så de matcher
erhvervslivets efterspørgsel.
Læs hele artiklen i Børsen i dag.
DDA mener
DDAs arbejder for at øve indflydelse på vilkårene for
designbranchen har udmøntet sig i to debatindlæg om manglen på
relevante designuddannelser og unfair konkurrencevilkår. Her kan du
læse de to debatindlæg skrevet af DDAs bestyrelse og DDAs
direktør.
» Læs mere
DDA og INDEX: sammen om at producere TV
Når verdens største designpris INDEX: løber af stablen i 2009 for
tredje gang, er det ambitionen at skabe global opmærksomhed omkring
denne begivenhed. Derfor vil INDEX: producere en række tv-indslag,
som skal distribueres til tv-stationer i hele verden.
» Læs mere
Litteratur
Vi har påbegyndt en litteraturliste på vores hjemmeside, der lige
nu indeholder titler omhandlende change management og innovation og
kreative processer. Hvis du har lyst til at bidrage til listen, er
du meget velkommen til at sende dine litteraturanbefalinger til os.
Det kan være alt inden for design, management, forretningsudvikling
etc.
» e-mail
Wiki og blog
Som omtalt i sidste nyhedsbrev, har vores hjemmeside fået et
veltrængt ansigtsløft. Siden bliver løbende opdateret, så det kan
godt betale sig at besøge den med jævne mellemrum. Vi arbejder pt.
på at få oprettet en wiki og blog, for at styrke videndeling og
netværk for vores medlemmer.
Erfagrupper
Du har stadigvæk mulighed for at tilmelde dig DDAs
erfagrupper:
Forretningsudvikling og vækst
Designprocesser og designprodukter
Professionalisering - hvordan?
Alle medlemmer er velkomne, og vi modtager også gerne forslag til
nye grupper.
» Læs mere og se hvem der har tilmeldt
sig
Mentorprogram
Der er stadig plads til nye mentorer og mentees, når DDA launcher
mentorprogram nr. 2.
» Læs mere
Billeder fra sommerfesten
- Ligger nu endelig online på Facebook. Kig forbi, "tag" løs og
tilmeld dig DDAs gruppe på Facebook nu du er i gang.
» Facebook
Nyt fra medlemmer
Stor amerikansk kunde til e-Types
e-Types er netop hjemvendt fra USA med en millionkontrakt i
hånden. De skal lave visuel identitet for den anerkendte
arkitektvirksomhed John Portman & Associates i Atlanta.
» Læs mere
DDAs medlemmer bakker op om branchekodeks
whomadeID har valgt at takke nej til konkurrencer, hvor der ikke
er betaling eller præmiering til de deltagende tegnestuer. Derfor
har de valgt at bakke op om DDAs udkast til et branchekodeks.
» Læs mere
Designkalender
Gå-hjem-møde om servicedesign
29. oktober kl. 15-17
Bliv klogere på denne nye ydelse, som kommer til at præge hele
servicesektoren de kommende år. Du kan bl.a. møde direktør Frank
Pedersen fra Jyske bank, som fik overbevist resten af direktionen
om at investere 400 mio. kr. i et nyt servicekoncept for
banken.
Sted: 1508, Wilders Plads 13A, 2. 1403 København K
» Læs mere
Erhvervs ph.d.
I regi af Center for Designforskning kan din virksomhed indgå
samarbejde om et erhvervsforskningsprojekt. Projektet gennemføres i
samarbejde mellem en privat virksomhed, en ph.d.-studerende og en
højere læreanstalt.
» Læs mere
Service Design Conference
24.-26. November 2008
Amsterdam er vært for den første europæiske
servicedesignkoncerence. Konferencen er organiseret af SDN - the
Service Design Network, som består af forskellige universiteter og
akademier.
» Læs mere
INDEX: call for nominations
Alle inviteres til at nominere til verdens største designpris.
Alle designdiscipliner kan deltage og det er gratis at nominere
sig. De fem priser på hver 100.000 Euro uddeles d. 28. august 2009
i København.
Deadline: 8 december 2008
» INDEX:
Invitation til Hong Kong Inno Design Tech
Expo
10-13 december 2008
DDAs medlemmer inviteres til at deltage i Inno Design Tech
Expo.
Udstillingen er en god mulighed for at komme i kontakt med
designkøbere fra hele verden, som er på udkig efter nye teknologier
og innovativt design.
Sted: Hong Kong Convention & Exhibition Centre
» Læs mere
Designjobs
Designit søger erfaren interactive
designer
Designit søger production
coordinator
e-Types søger Senior
Designer
e-Types søger Designer
» Se alle designjobs
Det er gratis for medlemmer af DDA at få vist jobopslag her i
nyhedsbrevet og på DDAs hjemmeside. Send venligst tekst + evt. link
til opslaget.
» mail
Tilmeld
og afmeld nyhedsbrevet