Input til Designpolitik, 8. september 2009
Det overordnede formål med at udarbejde en ny designpolitik er
dels at bringe Danmark blandt verdens top tre førende
designnationer i verden, dels styrke at design positioneres i såvel
private som offentlige virksomheder som en væsentlige vækst- og
konkurrencefaktor, der kan understøtte regeringens målsætning om,
at design skal være en stigende faktor på BNP.
Dansk Design hviler på stærke værdier, traditioner og kompetencer.
I erhvervslivet spiller design en stadig større rolle som
konkurrenceparameter. Design skaber merværdi gennem oplevelser og
identifikation og har placeret Danmark centralt som innovativ og
kreativ region. Denne position skal bibeholdes og styrkes
yderligere, hvis vi fortsat skal klare os i den internationale
konkurrence.
For at leve op til den målsætning skal designpolitikken ikke kun
opdateres. Den skal
gentænkes og tilpasses erhvervslivets behov for en bred vifte af
innovative
designkompetencer, tage højde for udviklingen i designbranchen og
potentialet i udvidelsen af designbegrebet. Der skal udvikles en
politik, der skaber de bedst tænkelige vækstvilkår for immaterielt
design, og som sætter fokus på udvikling af nye forretningsmodeller
for materielt design. Designpolitikken skal udformes på baggrund af
den globale konkurrencesituation og på baggrund af indhøstede
resultater, viden og erfaring fra tidligere designpolitikker.
For at styrke og udvikle brandet Danish Design og fastholde den
internationale position som designnation, mener vi, at det er
vigtigt at understøtte og få defineret de nye designdiscipliner. De
nye designdiscipliner skal markedsføres som "New Danish Design",
som en videreudvikling af Danish Design i designpolitikken.
Danish Design Association har et forslag til opbygningen af
designpolitikken. Vi foreslår en tredelt model, hvor