Danmark som førende designnation

Globaliseringen betyder, at det bliver meget nemmere for forbrugere og virksomheder at købe varer og ydelser, der matcher de konkrete behov. Det giver danske virksomheder nye muligheder - men også udfordringer.

De teknologiske spring mellem de dårligste og de bedste udjævner sig - flere og flere virksomheder kan producere den samme vare eller service på den samme tid til den samme pris - så der skal altså mere til, for at produkter og serviceydelser adskiller sig fra hinanden. Derfor bliver design en mere og mere afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheder.

Design er en af de faktorer, der gør, at kunden vælger det ene produkt frem for et andet. Og så kan godt design gøre produkter og ydelser både bedre og billigere, ligesom godt design kan tilføre en immateriel "ekstrahed", der er merværdiskabende for forbrugerens oplevelse og søgen efter selviscenesættelse, mening og identitet. Det kræver imidlertid, at designdisciplinen ikke kun tilføjes sidst i værdikæden, men integreres tidligt i idé- og konceptudvikling og den efterfølgende i produkt-, service-, og forretningsudvikling på strategisk niveau.

Designbranchen og designbegrebet er under kraftig forvandling i disse år. Flere og flere virksomheder på tværs af brancher og offentlige organisationer bruger design som kilde til strategisk fornyelse, produkt- og serviceudvikling, salg og marketing samt forretnings-udvikling. Brugen spænder fra grafisk kommunikation og visuel identitet over formgivning til egentlig funktionel og kreativ udvikling af produkter, processer, HR og forretningsmodeller.

Nye virksomheder skyder op i grænselandet mellem design, PR, PA, reklame, kommunikation og strategisk ledelsesrådgivning, ligesom flere klassiske rådgivningsvirksomheder integrerer design. Brancheglidningen sker i kølvandet på nye behov i et globaliseret og konkurrenceudsat marked, hvilket har aflejret sig i en række forskellige designdiscipliner, der har udviklet sig fra klassisk formgivning til nye typer af produkt- og servicedesign samt interaktions- og digitalt design.

Parallelt hermed har designerhvervet integreret nye arbejdsmetoder - bl.a. med henblik på udvikling af nye innovationsmodeller i tæt samspil med brugere og ikke-brugere. Arbejdsmetoderne bygger i stigende grad på flerfaglighed og spænder over en bred vifte af værktøjer såsom marketingresearch, forbrugeradfærdsanalyser, antropologiske studier, deltagerobservationer, brugerinddragelse, virtuel prototyping m.v. Endelig stilles design-branchen overfor nye krav i kraft af den teknologiske udvikling, øget individualisering af efterspørgslen, nye forbrugermønstre, nye oplevelsesøkonomiske spilleregler, tværmedialitet samt differentierede og billigere salgs- og distributionskanaler.

Danmark er presset i den internationale konkurrence. Den faglige udvikling på designområdet tager voldsom fart over hele verden, og der er fuld skrue på tværvidenskabelig forskning, metodeudvikling og uddannelse. Samtidig arbejder flere og flere virksomheder mere med design (og i mere komplicerede former) som egentlig konkurrencedifferentierende parameter.

Vores chance i den globale designkonkurrence er, at vi har historien og en grundlæggende stærk designkultur med os, at mange danske virksomheder har solide traditioner for at bruge design og at vi er et godt testmarked med forbrugere, der er åbne for at afprøve nye ting. Men det kan vi ikke leve af i længden.

Uddannelse af designere er grundlaget for udviklingen af design i Danmark, og kan i den henseende siges at være det vigtigste indsatsområde i den nationale designpolitik.

Derfor er der behov for en national vision og mission for dansk designuddannelse, der tager afsæt i den internationale designudvikling og arbejdsmarkedets behov for designkompetencer i fremtiden.

Målene er:
•    At de faglige miljøer på designuddannelsesinstitutionerne har internationalt højt niveau
•    At der er langt bedre match mellem udbud og efterspørgsel, end tilfældet er i dag
•    At designere fra de danske designuddannelser uanset uddannelsessted kan måle sig med de bedste i verden
•    At nyuddannede danske designere er attraktive medarbejdere for virksomhederne
Forudsætningen for, at Danmark producerer designere på højt internationalt niveau, er, at strukturen i uddannelsessystemet er på plads, så vi får den nødvendige kvalitet og relevans i uddannelses- og forskningsprofilerne.

Derfor er det også ærgerligt, at Struktur- og samarbejdsudvalget reelt hverken har koblet institutionsstruktur med arbejdsmarkedssituationen, aftagernes efterspørgsel, uddannelses-kvalitet eller den pågående opbygning af designforskning.

DDA, Dansk Erhverv og DI finder ikke, at den foreslåede løsning kan imødekomme nogle af de store udfordringer på designområdet:

Kvantitative udfordringer
•    Mere end 90 pct. af designrådgivningsvirksomhederne har ingen ansatte.
•    Det tager 7-10 år, før designere opnår en beskæftigelsesgrad, der er nogenlunde på niveau med andre uddannelsesgrupper på samme niveau.
•    Cirka 20 pct. flere designdimittender er ledige end andre dimittender.
•    Den gennemsnitlige indkomst for designere er 263.000 kr.
•    Minimum 27 pct. af de designere, der har gennemført den 5-årige designuddannelse, og som er i beskæftigelse, arbejder definitivt ikke med design eller designrelaterede emner (eksempelvis pleje, ekspedition, kassearbejde).
•    43 pct. af virksomhederne har ansat ikke-designuddannede til at arbejde med design.

Kvalitative udfordringer koblet til de kvantitative
•    Ledighed: Ledigheden for designere er alt for høj. Og meget tyder på, at det både skyldes, at der uddannes for mange, og at de ikke har de rette kompetencer. Derfor tvinges alt for mange nyuddannede designere til ulykkelige forsøg med egen virksomhed eller til helt at skifte spor - virksomhederne ansætter dem i hvert fald ikke i stigende omfang. Det er spild af unge begavede menneskers ambitioner og talent - ud over en lemfældig omgang med skatteborgernes penge.

•    Kritisk masse: Volumen - den "kritiske masse" på designuddannelsesområdet er tvivlsom. På Kulturministeriets område uddannes samlet ca. 250-275 designere om året på 5 forskellige institutioner. Hvis man havde samme kritiske masse på ingeniørområdet, ville det svare til, at der i Danmark skulle være over 30 steder, hvor man kunne uddannes til ingeniør. Der findes 7.

Manglen på kritisk masse er endnu værre i lyset af, at uddannelserne er i gang med at blive omlagt til forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser, og at der opbygges forskningsmiljøer på institutionerne.

•    Tværfaglighed og forskning: (An)erkendelsen af, at design i stigende grad udvikler sig som en tværfaglig disciplin stiller massive krav til både forskningsbaseringen af uddannelserne, og ikke mindst opbygningen af egentlige forskningsmiljøer. Hvis forskningsmiljøerne i sig selv skal "rumme" flere videnskabelige grene, sætter det mulighederne for fornuftig kritisk masse under endnu større pres.

•    Kompetencer og erhvervslivet: Mange virksomheder oplever, at de nyuddannedes kompetencer ikke er gode nok, og at det i stigende grad bliver attraktivt at rekruttere nyuddannede designere i udlandet eller bruge teknikere, ingeniører eller merkantilt uddannede til at løfte designindsatsen. Det er ikke holdbart i længden. Danske designere skal have internationalt niveau og det kræver, at institutionsstrukturen og uddannelsernes kompetenceprofiler er gearet til det.

•    Kompetencer og uddannelser: Fremtidens designuddannelser skal udvikle nye designkompetencer rettet mod såvel materielle som immaterielle ydelser. Vi kommer ikke uden om at satse på en bredere vifte af designkompetencer end det, vi har været vant til - uden at tabe tråden til de styrkepositioner, vi har oparbejdet gennem årtier. Det er således ikke hensigten at sætte den traditionelle designformgivningskompetence over styr - denne skal fortsat være grundstenen i uddannelsen af designere, men de metoder og kompetence-behov, som erhvervslivet anvender omkring designarbejde i dag, skal naturligvis indarbejdes og tilskrives en "moderne" uddannelse.

På baggrund af ovenstående anbefales:
•    En hurtigt arbejdende kommission, der til Kulturudvalget op til de politiske forhandlinger om ny flerårsaftale i 2010 udarbejder en samlet indstilling til det fremtidige behov på uddannelses- og forskningsområdet inden for design. Kommissoriet skal indeholde regeringens vision for Danmark som førende designnation.

•    Kommissionen skal udarbejde visionen for Danmarks designkompetencer i fremtiden, der er en national vision og beskrivelse af struktur og indhold i verdens bedste designuddannelser baseret på forskning af høj international kvalitet.

•    Det skal sandsynliggøres, at visionen for Danmarks designkompetencer i fremtiden imødekommer udfordringerne som beskrevet ovenfor.

•    Kommissionen skal tage afsæt i og inddrage Struktur- og samarbejdsudvalgets overvejelser og anbefalinger.

•    Kommissionen skal afdække muligheder og behov vedr. strukturen på designområdet ift. uddannelses- og forskningsaktiviteter på andre end Kulturministeriets område - eksempelvis universiteterne.

•    Fremtidens videnbehov for design omfatter en analyse af fremtidens designarbejds-markeds kompetencebehov og metodeudvikling, en vurdering af behovet for volumen, indhold og tværfaglighed inden for designforskning samt forslag til en fremtidig struktur på området.