Globaliseringen betyder, at det bliver meget nemmere for
forbrugere og virksomheder at købe varer og ydelser, der matcher de
konkrete behov. Det giver danske virksomheder nye muligheder - men
også udfordringer.
De teknologiske spring mellem de dårligste og de bedste udjævner
sig - flere og flere virksomheder kan producere den samme vare
eller service på den samme tid til den samme pris - så der skal
altså mere til, for at produkter og serviceydelser adskiller sig
fra hinanden. Derfor bliver design en mere og mere afgørende
konkurrenceparameter for danske virksomheder.
Design er en af de faktorer, der gør, at kunden vælger det ene
produkt frem for et andet. Og så kan godt design gøre produkter og
ydelser både bedre og billigere, ligesom godt design kan tilføre en
immateriel "ekstrahed", der er merværdiskabende for forbrugerens
oplevelse og søgen efter selviscenesættelse, mening og identitet.
Det kræver imidlertid, at designdisciplinen ikke kun tilføjes sidst
i værdikæden, men integreres tidligt i idé- og konceptudvikling og
den efterfølgende i produkt-, service-, og forretningsudvikling på
strategisk niveau.
Designbranchen og designbegrebet er under kraftig forvandling i
disse år. Flere og flere virksomheder på tværs af brancher og
offentlige organisationer bruger design som kilde til strategisk
fornyelse, produkt- og serviceudvikling, salg og marketing samt
forretnings-udvikling. Brugen spænder fra grafisk kommunikation og
visuel identitet over formgivning til egentlig funktionel og
kreativ udvikling af produkter, processer, HR og
forretningsmodeller.
Nye virksomheder skyder op i grænselandet mellem design, PR, PA,
reklame, kommunikation og strategisk ledelsesrådgivning, ligesom
flere klassiske rådgivningsvirksomheder integrerer design.
Brancheglidningen sker i kølvandet på nye behov i et globaliseret
og konkurrenceudsat marked, hvilket har aflejret sig i en række
forskellige designdiscipliner, der har udviklet sig fra klassisk
formgivning til nye typer af produkt- og servicedesign samt
interaktions- og digitalt design.
Parallelt hermed har designerhvervet integreret nye arbejdsmetoder
- bl.a. med henblik på udvikling af nye innovationsmodeller i tæt
samspil med brugere og ikke-brugere. Arbejdsmetoderne bygger i
stigende grad på flerfaglighed og spænder over en bred vifte af
værktøjer såsom marketingresearch, forbrugeradfærdsanalyser,
antropologiske studier, deltagerobservationer, brugerinddragelse,
virtuel prototyping m.v. Endelig stilles design-branchen overfor
nye krav i kraft af den teknologiske udvikling, øget
individualisering af efterspørgslen, nye forbrugermønstre, nye
oplevelsesøkonomiske spilleregler, tværmedialitet samt
differentierede og billigere salgs- og distributionskanaler.
Danmark er presset i den internationale konkurrence. Den faglige
udvikling på designområdet tager voldsom fart over hele verden, og
der er fuld skrue på tværvidenskabelig forskning, metodeudvikling
og uddannelse. Samtidig arbejder flere og flere virksomheder mere
med design (og i mere komplicerede former) som egentlig
konkurrencedifferentierende parameter.
Vores chance i den globale designkonkurrence er, at vi har
historien og en grundlæggende stærk designkultur med os, at mange
danske virksomheder har solide traditioner for at bruge design og
at vi er et godt testmarked med forbrugere, der er åbne for at
afprøve nye ting. Men det kan vi ikke leve af i længden.
Uddannelse af designere er grundlaget for udviklingen af design i
Danmark, og kan i den henseende siges at være det vigtigste
indsatsområde i den nationale designpolitik.
Derfor er der behov for en national vision og mission for dansk
designuddannelse, der tager afsæt i den internationale
designudvikling og arbejdsmarkedets behov for designkompetencer i
fremtiden.
Målene er:
• At de faglige miljøer på
designuddannelsesinstitutionerne har internationalt højt
niveau
• At der er langt bedre match mellem udbud og
efterspørgsel, end tilfældet er i dag
• At designere fra de danske designuddannelser
uanset uddannelsessted kan måle sig med de bedste i verden
• At nyuddannede danske designere er attraktive
medarbejdere for virksomhederne
Forudsætningen for, at Danmark producerer designere på højt
internationalt niveau, er, at strukturen i uddannelsessystemet er
på plads, så vi får den nødvendige kvalitet og relevans i
uddannelses- og forskningsprofilerne.
Derfor er det også ærgerligt, at Struktur- og samarbejdsudvalget
reelt hverken har koblet institutionsstruktur med
arbejdsmarkedssituationen, aftagernes efterspørgsel,
uddannelses-kvalitet eller den pågående opbygning af
designforskning.
DDA, Dansk Erhverv og DI finder ikke, at den foreslåede løsning
kan imødekomme nogle af de store udfordringer på
designområdet:
Kvantitative udfordringer
• Mere end 90 pct. af
designrådgivningsvirksomhederne har ingen ansatte.
• Det tager 7-10 år, før designere opnår en
beskæftigelsesgrad, der er nogenlunde på niveau med andre
uddannelsesgrupper på samme niveau.
• Cirka 20 pct. flere designdimittender er
ledige end andre dimittender.
• Den gennemsnitlige indkomst for designere er
263.000 kr.
• Minimum 27 pct. af de designere, der har
gennemført den 5-årige designuddannelse, og som er i beskæftigelse,
arbejder definitivt ikke med design eller designrelaterede emner
(eksempelvis pleje, ekspedition, kassearbejde).
• 43 pct. af virksomhederne har ansat
ikke-designuddannede til at arbejde med design.
Kvalitative udfordringer koblet til de
kvantitative
• Ledighed: Ledigheden for designere er alt for
høj. Og meget tyder på, at det både skyldes, at der uddannes for
mange, og at de ikke har de rette kompetencer. Derfor tvinges alt
for mange nyuddannede designere til ulykkelige forsøg med egen
virksomhed eller til helt at skifte spor - virksomhederne ansætter
dem i hvert fald ikke i stigende omfang. Det er spild af unge
begavede menneskers ambitioner og talent - ud over en lemfældig
omgang med skatteborgernes penge.
• Kritisk masse: Volumen - den "kritiske masse"
på designuddannelsesområdet er tvivlsom. På Kulturministeriets
område uddannes samlet ca. 250-275 designere om året på 5
forskellige institutioner. Hvis man havde samme kritiske masse på
ingeniørområdet, ville det svare til, at der i Danmark skulle være
over 30 steder, hvor man kunne uddannes til ingeniør. Der findes
7.
Manglen på kritisk masse er endnu værre i lyset af, at
uddannelserne er i gang med at blive omlagt til forskningsbaserede
bachelor- og kandidatuddannelser, og at der opbygges
forskningsmiljøer på institutionerne.
• Tværfaglighed og forskning: (An)erkendelsen
af, at design i stigende grad udvikler sig som en tværfaglig
disciplin stiller massive krav til både forskningsbaseringen af
uddannelserne, og ikke mindst opbygningen af egentlige
forskningsmiljøer. Hvis forskningsmiljøerne i sig selv skal "rumme"
flere videnskabelige grene, sætter det mulighederne for fornuftig
kritisk masse under endnu større pres.
• Kompetencer og erhvervslivet: Mange
virksomheder oplever, at de nyuddannedes kompetencer ikke er gode
nok, og at det i stigende grad bliver attraktivt at rekruttere
nyuddannede designere i udlandet eller bruge teknikere, ingeniører
eller merkantilt uddannede til at løfte designindsatsen. Det er
ikke holdbart i længden. Danske designere skal have internationalt
niveau og det kræver, at institutionsstrukturen og uddannelsernes
kompetenceprofiler er gearet til det.
• Kompetencer og uddannelser: Fremtidens
designuddannelser skal udvikle nye designkompetencer rettet mod
såvel materielle som immaterielle ydelser. Vi kommer ikke uden om
at satse på en bredere vifte af designkompetencer end det, vi har
været vant til - uden at tabe tråden til de styrkepositioner, vi
har oparbejdet gennem årtier. Det er således ikke hensigten at
sætte den traditionelle designformgivningskompetence over styr -
denne skal fortsat være grundstenen i uddannelsen af designere, men
de metoder og kompetence-behov, som erhvervslivet anvender omkring
designarbejde i dag, skal naturligvis indarbejdes og tilskrives en
"moderne" uddannelse.
På baggrund af ovenstående anbefales:
• En hurtigt arbejdende kommission, der til
Kulturudvalget op til de politiske forhandlinger om ny
flerårsaftale i 2010 udarbejder en samlet indstilling til det
fremtidige behov på uddannelses- og forskningsområdet inden for
design. Kommissoriet skal indeholde regeringens vision for Danmark
som førende designnation.
• Kommissionen skal udarbejde visionen for
Danmarks designkompetencer i fremtiden, der er en national vision
og beskrivelse af struktur og indhold i verdens bedste
designuddannelser baseret på forskning af høj international
kvalitet.
• Det skal sandsynliggøres, at visionen for
Danmarks designkompetencer i fremtiden imødekommer udfordringerne
som beskrevet ovenfor.
• Kommissionen skal tage afsæt i og inddrage
Struktur- og samarbejdsudvalgets overvejelser og
anbefalinger.
• Kommissionen skal afdække muligheder og behov
vedr. strukturen på designområdet ift. uddannelses- og
forskningsaktiviteter på andre end Kulturministeriets område -
eksempelvis universiteterne.
• Fremtidens videnbehov for design omfatter en
analyse af fremtidens designarbejds-markeds kompetencebehov og
metodeudvikling, en vurdering af behovet for volumen, indhold og
tværfaglighed inden for designforskning samt forslag til en
fremtidig struktur på området.