Ambitionerne for dansk design skal være højere

Af forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, DI, forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv og direktør Gitte Just, Danish Design Association

Dansk Design har en fantastisk historie, som vi kan være stolte af. Det er dog sjældent, at
tidligere meritter får ordrebøgerne til at bugne, når den skærpede globale konkurrence viser tænder. Derfor er det vigtigt, at dansk designpolitik skaber rammerne for udvikling af designerhvervet i Danmark - også når det gælder uddannelse.

Et politisk nedsat struktur- og samarbejdsudvalg under Kulturministeriet præsenterede i går sine anbefalinger til fusioner på designområdet. Udvalget anbefaler en administrativ fusion af Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Arkitektskolen i København. Designskolen i Kolding og Arkitektskolen i Århus omfattes ikke af fusionsplanerne.

Det mener vi ikke, er ambitiøst nok. Der skal mere til for at sikre designudviklingen og dermed grundlaget for værdiskabelse i erhvervslivet. Design skal være vækstdriver for hele erhvervslivet og derfor er uddannelse et af de vigtigste indsatsområder i den nationale designpolitik.

Desværre er ledigheden for designere alt for høj, fordi de unge håbefulde designere klædes på med kompetencer, der ikke matcher erhvervslivets behov. Derfor tvinges alt for mange nyuddannede designere til ulykkelige forsøg med egen virksomhed eller til helt at skifte spor. Det er spild af unge begavede menneskers ambitioner og talent - udover en lemfældig omgang med skatteborgernes penge.

På Kulturministeriets område uddannes samlet cirka 300 designere om året på fem forskellige institutioner. Hvis man havde samme kritiske masse på ingeniørområdet, ville det svare til, at der i Danmark skulle være over 30 steder, hvor man kunne uddannes til ingeniør - der findes syv. Videnmiljøerne har brug for større kritisk masse.

Den faglige udvikling på designområdet er i rivende udvikling over hele verden. Vi er presset i designkonkurrencen, og der er fuld skrue på tværvidenskabelig forskning, metodeudvikling og uddannelse. Vi oplever, at de nyuddannedes kompetencer ikke er gode nok, og at det i stigende grad bliver attraktivt at rekruttere nyuddannede designere i udlandet eller bruge teknikere til at løfte designindsatsen. Det er ikke holdbart i længden. Danske designere skal have internationalt niveau og det kræver, at institutionsstrukturen og uddannelsernes kompetenceprofiler er gearet til det.

Fremtidens designuddannelser skal udvikle nye designkompetencer rettet mod såvel materielle som immaterielle ydelser. Vi kommer ikke uden om at satse på en bredere vifte af designkompetencer end det, vi har været vandt til. Også uden at tabe tråden til de styrkepositioner, vi har oparbejdet gennem årtier.

Som talerør for det danske designerhvervsliv opfordrer vi til at skrue endnu mere på fusionsknapperne, end udvalget foreslår. Vejen frem er at skabe en ny og erhvervsrettet forsknings- og uddannelsesinstitution for design, der kan bide skeer med de store internationale designuniversiteter. Vi ser frem til den videre dialog om mulighederne.

Se også artikel i Børsen 4. marts: Uambitiøse fusionsplaner for kulturuddannelser