Tirsdag d. 10. januar havde vi arrangeret møde i erfaklubben "Forretningsmodeller i designbranchen", hvor Gorrissen Federspiel satte fokus på forretningsmodeller.
Partner Lasse Arffmann Søndergaard Christensen gav et indlæg om det, der kendtegner advokatstanden, og kom med bud på, hvad designbranchen kan gøre bedre.
Bl.a. var Lasse inde på, at en af nøglerne til succes i designbranchen er konsolidering og specialisering - branchen skal, ligesom advokatbranchen, have flere større virksomheder, der kan tage større og internationale opgaver, og virksomhederne skal specialisere sig inden for et bestemt område og blive eksperter i det.
Et godt råd er at lægge sig dér i markedet, hvor priserne ikke betyder så meget - hvis ydelsen er virkelig vigtig for kunden, så er prisen det som regel ikke.
Designbranchen skal styrkes ved at bakke op om en brancheforening, der er stærk og kan drive nogle krav på vegne af designvirksomhederne.
Medlemmer af DDA kan læse hele referatet og Lasse Arffmann Søndergaard Christensens præsentation her

Er du interesseret i flere Sammendrag fra DDA events? Find dem her