Du har nu muligheden for at nominere din virksomhed til
Videnstafetten 2010. Videnstafetten er Dansk Erhvervs pris til
nytænkende og ambitiøse viden-virksomheder. Prisen gives til
virksomheder, der aspirerer til at blive en af den fremtidige
videnservicebranches absolutte højdespringere.
Hvad er Videnstafetten?
Videnstafetten er ikke som andre priser - den er ikke
tilbageskuende, den er ikke reaktiv, og den er ikke en hyldest af
noget, man har kunnet. Tværtimod.
Videnstafetten gives nemlig ikke på baggrund af allerede opnåede
resultater, men gives fremadrettet og på "forventet
efterbevilling". Prisen gives altså til virksomheder, der arbejder
innovativt og har potentialet til at komme endnu videre - prisen
udtrykker således snarere høje og velbegrundede forventninger end
status.
Skal din virksomhed vinde stafetten i år, eller har du en
samarbejdspartner, du mener bør komme i
betragtning?
Så klik her og send os oplysningerne på virksomheden. I første
omgang skal vi blot have en kontaktperson - så er I en del af
processen.
Dommerpanel og kriterier
Vinderne udpeges af et uafhængigt dommerpanel med stort kendskab
til innovation og videnintensive erhverv.
Prisen er fremadrettet og kriterierne for tildelingen må derfor i
sagens natur være mere overordnede, end hvis prisen blev givet for
målbare, udviste resultater. Dommerpanelet har derfor en større
diskretionær mulighed for at vurdere prisvinderen - men bedømmelsen
sker dog på baggrund af tre overordnede kriterier:
1. Forretning - virksomheden skal være innovativ,
men innovation forstås ikke blot som "nytænkning", men som evnen
til at omsætte nye ideer kommercielt. Det skal altså være
innovation, som skaber bundlinje, og samtidig skal virksomheden
vise, at den har den forretningsforståelse, økonomiske grundlag og
business case, som gør, at virksomheden er i stand til at rykke sig
markant inden for det kommende år. Virksomheden skal vise sine
økonomiske resultater til dato, men fokus er på, hvordan
virksomheden vil realisere en markant vækstudvikling fremadrettet.
2. Innovation - videnstafetten gives til en
innovativ virksomhed, der fornyer sig og udfordrer det bestående.
Her vil ekspertpanelet se på, om virksomheden arbejder strategisk
med ny viden. Bruger man eksterne rådgivere strategisk? Hvordan
inddrager virksomheden alliancepartnere i forhold til innovation -
enten brugere, videninstitutioner, leverandører eller private
rådgivere?
3. Ledelse - vækst kræver en stærk og målbevidst
ledelse. Virksomhederne vil også blive bedømt på, hvordan de
bedriver ledelse, og hvordan ledelsen ser virksomhedens vision og
værdier.
Proces
Det er hensigten, at Videnstafetten skal være let at deltage i -
men svær at vinde. Derfor har vi gjort processen meget enkel:
Trin 1) Interesserede virksomheder kan tilkendegive deres
interesse eller foreslå andre. Der skal i første omgang blot
oplyses virksomhedens navn samt en kontaktperson. Efter
tilmeldingsfristens udløb gennemgår Dansk Erhverv de tilmeldte
virksomheder.
Trin 2) En shortliste på 5-8 virksomheder nomineres til Årets
Videnstafet 2010 af Dansk Erhvervs Rådgivningsmarked, og Dansk
Erhverv beder de nominerede virksomheder indsende supplerende
materiale.
Trin 3) Det uafhængige dommerpanel udvælger vinderen af Årets
Videnstafet 2010. De nominerede virksomheder samt den endelige
vinder vil blive præsenteret og hyldet ved en prisuddelingsfest på
Børsen d. 27. april 2010. Reserver allerede nu datoen!
Tilmelding
Hvis du mener, at din eller en anden virksomhed skal med i
konkurrencen om den eftertragtede pris, kan du tilmelde jer ved at
skrive en mail til videnstafetten@danskerhverv.dk med
virksomhedsnavn og kontaktperson. Der skal stå "Jeg vil gerne
tilmelde denne virksomhed til Dansk Erhverv Videnstafetten 2010" i
emnefeltet.
Sidste frist er 14. februar 2009.
Læs mere