Samarbejde mellem designbureauer og forskere

I det seneste nummer af Mind Design sætter Center for Designforskning fokus på forskning og praksis og på den produktive dialog, der opstår, når flere forskellige perspektiver på det samme område bringes sammen.

Designviden vil i fremtiden udvikles i netværk mellem mange forskellige aktører inden for forskning og praksis. Der er ikke tale om en envejs-bevægelse fra forskning til faktura, men om en produktiv udveksling af mange forskellige perspektiver i en fælles læringszone. Designforskningen har allerede taget hul på denne udvikling med projekter, der aktivt indarbejder brugerinput i designprocessen.

Det særlige ved designforskningen - udover at den er tæt koblet til en konkret praksis - er, at den er en relativt ung forskningsdisciplin. Viden inden for designforskning er viden, som skal omsættes i praksis dér, hvor nyt design og innovative løsninger udvikles. Samtidig er der plads til at eksperimentere for at finde frem til de mest tidssvarende måder at producere ny viden på.

Læs mere her

  • Bookmark and Share