Vestas' kernevirksomhed består af udvikling, produktion, salg og vedligeholdelse af vindteknologi, der bruger vindenergi til at genere elektricitet. Med andre ord spænder Vestas over lige fra front end innovation til slutning af en vindmølles livscyklus efter 20 års drift.
Vestas fokuserer på at høste vinden og kigger gerne ud over den
traditionelle tre vingede vindmølle. Med over 20.000 ansatte er
organisationen spredt udover hele kloden og har derfor skabt
partnerskaber med universiteter o.lign. indenfor
udviklingsområdet.
Research og udvikling af nye produkter og områder ligger i Vestas
Technology R&D med ca. 2.000 medarbejdere siddende i bl.a.
Danmark, Singapore, Beijing og Houston. I de seneste par år
har man fået transport-, installations- og serviceområderne af en
vindmølle implementeret i selve udviklingsprocessen og dermed
opnået et meget mere integreret slutprodukt.
Gennem bl.a. visuelle scenarie beskrivelser og interessentinvolvering har vi i Transport & Handling Solutions influeret vindmøllens design til at tilgodese disse områder og samtidig elimineret behovet for en unødvendig stor andel specialværktøjer.
Som værende de første in-house designere fokuserer vi meget på at etablere en solid grobund for design gennem bl.a. at facilitere co-creation processer, fremvise brugen af forskellige visualiseringsmedier (Renderinger, håndskitser, Rapid prototyping, etc) i udviklingsprocessen, tænke holistisk i ide-/konceptudvilkingen, tænke out-of-the-box og dermed fremprovokere nye tankegange.
Selvom vores arbejdsområde i afdelingen ligger indenfor transport, installation og service er vi desuden involveret i at konceptualisere hvordan vindmøllen kan/vil se ud 5-15 år ud i fremtiden.