VELUX blev grundlagt i 1941 ud fra en vision om at skabe bedre bygninger med masser af dagslys og frisk luft. Siden det første VELUX ovenlysvindue blev leveret til en dansk skole for mere end 60 år siden, er virksomheden udvidet til i dag at have produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande. VELUX Gruppen beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere, heraf 2.400 i Danmark, og har hovedsæde i Hørsholm.

Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer, skylights, løsninger til flade tage, solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og termiske solfangere.