• Bliv medlem af DDA

    At være medlem af DDA betyder, at I prioriterer en målrettet udvikling af designbranchen og jeres egen designvirksomhed. I vælger at stå sammen med kolleger og konkurrenter i branchen om at professionalisere, internationalisere og skabe vækst i branchen, og i jeres egen virksomhed.

Nyt medlem: Cisco

Cisco er nyt medlem af DDA. Cisco er DDA Partner, som er et medlemskab til virksomheder, der ikke har design som hovedbeskæftigelse, men som baserer deres forretning på designudvikling.

Vi skaber oplevelser
Cisco er verdens førende globale leverandør af den hardware, software og service, som får både internettet og mange andre typer netværk til at fungere. Hvad enten du sender en e-mail, logger på firmanetværket, benytter en IP-telefon, besøger en hjemmeside, ser en YouTube-video, bruger instant messaging eller downloader en musikfil, så er det med stor sandsynlighed Cisco-udstyr og -teknologi, der bringer datatrafikken hurtigt og sikkert frem og tilbage. Inden for de seneste år har man set helt nye måder at bruge internettet på, når det kommer til musik, tv, video og sociale media (fx facebook). Cisco strategi er derfor at lave produkter direkte designet til forbrugerne lige som firmaer som Apple, Samsung og Sony. Derfor er design blevet en vigtig del af Cisco's nye strategi som et nyt globalt forbrugerbrand.

cisco

Ciscos europæiske designcenter
Cisco har valgt at placere det europæiske designcenter i Danmark (Hørsholm). Det europæiske designcenter åbnede i maj 2008 og har arbejdet med at designe produkter, der er målrettet den almindelige forbruger. Centeret har et yderst kreativt og inspirerende miljø med designere fra hele verden og fra forskellige fagområder, der alle arbejder sammen om at skabe den bedst mulige design-oplevelse. Placeringen af designcentret i Danmark viser, at Danmark stadigvæk bliver set som et af de førende design-lande i verden. Cisco drager derfor nytte af den stolte danske designtradition, samtidig med at design bliver set ud fra et mere globalt perspektiv.

cisco.com

  • Bookmark and Share