Michael Thomsen, partner og innovationsdirektør i Workz A/S, blev den 18. juni æret med en ph.d. titel for sin afhandling og bog "Talking Bits". Afhandlingen er en tour de force gennem kommunikationsteknologiens betydning gennem civilisationens historie - fra alfabetet og trykpressen til telegrafen og internettet - med et særligt blik for morgendagens perspektiver indenfor bl.a. co-creation.
Michael Thomsen, der oprindeligt er uddannet som datalog, har en baggrund som udviklingschef i Lego (var bl.a. leder af Legos udviklingscenter i Boston) og som forskningschef for Interactive Institute i Sverige.
Læs mere om afhandlingen og download den her