Co’create your future!

Co-creation udnævnes i dag til at være en af de innovationsformer, der kan blive en af fremtidens drivere for vækst. Co-creation er et mindset i organisationen, hvor brugeren sættes i centrum, og hvor produkter, services og koncepter bliver udviklet af tværdisciplinære teams.

Danish Design Association  satte sig for i foråret 2009 at udforske potentialet i co-creation og indledte derfor en lang proces, der skulle udforske den nye innovationsform. Under overskriften Copenhagen Co'creation afholdt DDA en række aktiviteter i løbet af 2009, der omfattede både et summit, foredrag, seminarer og workshops.

Hele det omfattende projekt bliver beskrevet i rapporten 'Potentialet i Co'creation!', som medlemmer af DDA kan få tilsendt.

I rapporten kan du læse om, hvordan DDA en weekend i august samlede 40 internationale erhvervsledere, designere og forskere til et summit under overskriften Copenhagen Co'creation: Designing for Change 09 - sammen udformede gruppen fire manifester om co'creation, og weekenden blev starten på et omfattende internationalt innovationsnetværk. De fire manifester blev samme weekend præsenteret for og diskuteret med over 200 deltagere. En weekend med stort engagement og mange diskussioner, der summede af viden og ønsket om at udforske potentialet i co'creation!

Du kan også i rapporten læse om, hvordan DDA faciliterede en række workshops, der yderligere skulle kvalificere potentialet i co'creation ved at teste metoden i praksis. Vi inviterede Sticks'n'Sushi, KPMG og ME-FA til at lave co'creation på tværs af hierarkier og arbejdsområder -med stor succes.

Du kan følge med i diskussionerne, se de afholdte aktiviteter og bidrage med dine egne erfaringer på Copenhagen Co'creations website

Copenhagen Co'creation gennemførtes med en bred samarbejdsflade bestående af Dansk Erhverv, DI, Dansk Design Center/Copenhagen Design Week 09 og INDEX: og blev finansieret af Program for Brugerdreven Innovation under Erhvervs- og Byggestyrelsen og Danish Design Association.

I DDA regi arbejder vi videre med og udbygger erfaringerne fra Copenhagen Co-creation i erfagruppen Co-creation Task Force læs mere her

 

 

  • Bookmark and Share