Hæv ambitionsniveauet for Dansk Design

Af direktør Gitte Just, Danish Design Association, forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, DI og forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv

I strukturrapporten lægges der vægt på, at den foreslåede sammenlægning vil skabe synergi og kritisk masse, således at designuddannelserne kan konkurrere internationalt. Det giver rigtig god mening at skabe kritisk masse og et bedre grundlag for et konkurrencedygtigt forskningsmiljø, da uddannelses- og forskningsenhederne på designområdet i Danmark er små. Men for at det argument er holdbart, mener vi, at det er nødvendigt, at Designskolen Kolding og designuddannelsen på Århus Arkitektskole også indgår i en revurdering af institutionsstrukturen på designområdet. Tilsvarende bør betydningen af at samle designforskningen i én samlet enhed også indtænkes i et nyt udvalgsarbejde. Vi er opmærksomme på, at Designskolen Kolding er en selvejende institution, men da de modtager et stort tilskud fra staten, mener vi at de bør indgå i den samlede vurdering.

Vi er betænkelige ved, at Struktur- og samarbejdsudvalget kun har undersøgt struktur og ikke indhold og kompetencer på designuddannelserne, og at udvalget ikke tager højde for den høje arbejdsløshed, efterspørgslen fra branchen og erhvervslivet efter nye designkompetencer samt behovet for, at der uddannes kompetente designledere, der kan løft overvægten af enkelmandsvirksomheder (90 %) i branchen til mellemstore og store designvirksomheder.

Designerens primære rolle er ikke længere kun formgiverens, men også ofte strategens, konsulentens, innovatørens kreative konceptudvikling, facilitatorens og producentens. I de roller skal designeren yde kvalificeret sparring og rådgivning til specialister på en lang række områder. - Det stiller ikke kun krav til uddannelsesstruktur og administration, men også en visionær tilrettelæggelse af indholdet på fremtidens designuddannelser.

Hvad foreslår vi
En nedsættelse af et hurtigt arbejdende udvalg - designuddannelsesudvalget, som både undersøger mulighederne for en samlet fusion af alle Kulturministeriets designuddannelser og -forskningsenheder og som har til opgave at indkredse hvilke designkompetencer, der er behov for og identificere designforskningsmiljøer, som er stærke og konkurrencedygtige.

Vi mener også, at der er et stort behov for, at året bliver brugt til at kommunikere og formidle, bredden af design og hvad design kan bruges til fx udvikling af innovations- og oplevelsesøkonomi området.

Udvalgets anbefaling skal danne baggrund for forhandlingerne om en ny flerårsaftale i 2010. På det tidspunkt vil designuddannelserne også være akkrediteret og designforskningen evalueret. Disse forhold koblet sammen med anbefalingerne fra det nye udvalg vil danne det bedste udgangspunkt for et uddannelsespolitisk forlig om strukturen, rammen og indholdet på fremtidens designuddannelse og -forskning.

Vi mener, det er vigtigt for designfagets udvikling, at sammensætningen af et nyt udvalg udover uddannelses- og forskningsmæssige kompetencer også består af repræsentanter fra designbranchen og erhvervslivet.

Baggrund for et nyt udvalg
Designfaget har i de senere år været igennem en stærk udvikling forretningsmæssigt og internationalt. Udviklingen har skabt forandringer i designprofessionen og nye vilkår for designere. Hvor designeres rolle tidligere primært var koncentreret omkring formgivning, må designere i dag agere inden for nye rammer i et hastigt voksende vidensintensivt felt, hvor design indgår som led i komplekse og strategiske processer.

Vi er enige om, at de formgivningsuddannelser under Kulturministeriet har bidraget til udviklingen - men ikke så meget som de potentielt kunne. I dag står det os klart, at designfaget har udviklet sig ud over formgivningsniveauet - og skal uddannelserne følge med, skal der etableres en ny uddannelse, der er lige så vigtig som formgivningsuddannelsen. Vi må have uddannelserne, forskningen og designbranchen med som samarbejdspartnere for erhvervslivet.

En stærk designbranche i vækst er med til at skabe indtægter og arbejdspladser i Danmark. Og en stærk og kompetent designbranche er en vigtig forudsætning for, at det øvrige erhvervsliv kan anvende design og har adgang til multidisciplinær og kompetent designrådgivning, der kan matche erhvervslivets efterspørgsel.

Hvilke kompetencer mangler branchen og erhvervslivet
Nedenfor er oplistet en række af de kompetencer, som erhvervslivet og branchen efterspørger.

•    Designledere (specialiseret inden for forretningsudvikling og topledelse). Designledelse er et fag og en erhvervsøkonomisk disciplin, der er stort behov for i designbranchen, hvor kvalificerede designledere ofte må rekrutteres fra udlandet. Designledere skal have kompetencer inden for forretningsudvikling, strategisk brug af design og internationalisering.

•    Designkommunikatører (med kompetencer inden for kommunikationsudvikling, strategisk analyse, branding, konceptualisering, mv.). I branchen er der behov for kandidater, der kan omsætte viden og strategier til konkrete kommunikationsprodukter, der er "formgivet" og "brandet" og tilfører merværdi til kommunikationsprodukternes budskabs- og formidlingsmæssige indhold.

•    Projektledere (specialiseret inden for facilitering og ledelse af projekter og processer, udvikling og implementering af design). Ledelse af designere og kreative er en disciplin for sig. I virksomhederne er der behov for projektledere, der kan lede på taktisk og taktilt niveau og føre komplekse udviklings- og innovationsprojekter igennem - fra forberedelse til forretning.

•    Innovationsspecialister (med erfaring inden for kreativitetsudvikling, entreprenørskab og innovationsledelse). Danmark skal understøtte vækstlag og kreative potentialer og udklække fremtidens entreprenører, der med kreativite metoder og indsigt i entrepreneurship kan innovere via design.

•    Designanalytikere (analyse, brugerstudier, test, implementering). Positionering af virksomheder og produkter på et kompleks marked kræver kendskab til kommende brugere/aftagere. Der efterspørges i dag velkonsoliderede designanalytikere, der kan tilrettelægge og dosere designmetoder og antropologiske tilgange på et forretningsrelevant grundlag.

•    Formgivere. Der er fortsat behov i virksomhederne for kandidater med "klassiske" designfærdigheder inden for formgivning, konceptualisering og æstetik. Disse kompetencer kan være tonet efter, hvilken baggrund den pågældende kandidat har. Formgivningskompetencer kan f.eks. være orienteret i retning af fx materialeteknologi eller softwaredesign.

Se også

 

Nyheder

  • Bookmark and Share