Hæder til Harrit-Sørensen ved red dot

Brændeovnen Scan 58 har netop vundet hædrende omtale ved 'red dot design award', en af de mest anerkendte og hårdeste internationale designkonkurrencer i verden. Scan 58 er resultatet af et banebrydende og nyskabende designsamarbejde mellem den danske brændeovnsproducent Scan og designvirksomheden Harrit-Sørensen.

scan58ovn

Klassisk dansk design til moderne hjem

Direktøren for Scan, Jens D. Andersen, er glad for den internationale anerkendelse, der bekræfter Scans lancering af Scan 58:

"Designet og de nye tekniske løsninger skiller sig tydeligt ud med ovnens spændende ellipseform og kombinationen af glas og aluminium. Scan 58 er ikke en 'Bornholmer', der kompromisløst skal presses ind blandt hjemmets øvrige inventar, Scan 58 er en 'by-ovn'. Det innovative design passer til inventaret i det moderne hjem. Og det er tydeligt, at kunderne synes, de får noget for pengene. Samarbejdet mellem Scan og  Harrit-Sørensen har skabt en ovn, der med sine rene linjer er blevet et godt eksempel på klassisk, dansk og funktionelt design".

Stor interesse og flotte salgstal - også i udlandet
Scan 58 blev lanceret i august 2008, og er Scans bedst sælgende ovn nogensinde. Salget af ovnen har været to-tre gange højere end, hvad Scan hidtil har oplevet ved en nylancering. Og kundeinteressen er fortsat høj otte måneder efter lanceringen. Normalt falder interessen for nye modeller efter de første tre måneder.

Scan oplever også flotte salgstal i Sverige, Norge, Tyskland og i Frankrig - hvor det danske design bliver godt modtaget. Spanien, Italien og England er endnu ikke slået igennem, men Jens D. Andersen har forventning om, at det snart sker. Og den nyerhvervede pris kan blive en god katalysator for dette, for modtagelsen af en anerkendelse i en international designkonkurrence som 'red dot design award' er en vigtig indikator for, om en vare har potentiale til at lykkes internationalt.

Om Scan
Scan blev grundlagt i 1978 og har gennem 30 år haft tradition for af producere brændeovne af høj kvalitet. Scan er en af Danmarks største producenter af moderne brændeovne og producerer sine ovne med fokus på kombination af dansk design, håndværk og dygtigt ingeniørarbejde. Scan er i dag en international koncern med flere hundrede ansatte og forhandlere i hele verden.
scan.dk

Om Harrit-Sørensen
Harrit-Sørensen har siden 1991 tænkt og skabt i helheder for sine kunder. Hele mennesker. Helhed i det enkelte produkt. Helhed i produktlinien. Helhed mellem idé og kundens identitet. Filosofien er, at design skal gøre en forskel; det skal være nødvendigt, vække følelser, og så skal det holde - nogle gange hele livet.

Virksomheden løser opgaver såvel i Danmark som i udlandet og beskæftiger i dag
fem designere.
harrit-sorensen.dk

  • Bookmark and Share