I næste uge bliver Designit den første danske
designkonsulentvirksomhed til at lancere en applikation til Apples
iPhone.
Designits innovative produkt betyder, at virksomheden spiller med
på det lukrative og globale iPhone-marked, som i dag har 13
millioner brugere.
Applikation som bliver lanceret fredag den 27. marts, er den
første i en serie, som retter sig mod sundhedssektoren. Fremtiden
vil vise, hvilken sektor den næste bliver.

'De-stress' indeholder seks øvelser, som får brugerens åndedræt og
puls til at falde. De kan bruges til at falde nemmere i søvn, tage
en 'power nap', stresse af, og til at få ens barn til at falde i
søvn.
Designit har udviklet 'De-stress' og to andre applikationer i
samarbejde med århusianske Medicus Engineering. Alle tre vil blive
lanceret i år. Se De-stress på: www.healthmate.eu
Mere end underholdning
Omkring 10-15% af iPhone applikationerne er sundhedsrelateret,
hvilket understøtter vores formodning om, at der er et behov hos
forbrugerne for mere end underholdning. Nu kan brugerne anvende
deres iPhone til at forbedre deres sundhed.
Designit har udviklet applikationerne sammen med medicoingeniører.
Deres involvering i projektet har været med til at sikre, at
produkterne opfylder et reel sundhedsbehov på en hensigtsmæssig og
sikker måde.
Anders Geert, som står bag applikationen hos Designit, har stor
erfaring med at udvikle nye produkter til medicobranchen og har
arbejdet for en række af sektorens globale spillere.
3 applikationer
Vi har valgt at fokusere på stress i første omgang, da det er et
udbredt problem - og folk har brug for et nem og overskuelig
redskab til at håndtere deres stressniveau i dagligdagen.
Den anden applikation hedder 'Count to ten' og er et lille
redskab, der sænker dit åndedræt og puls vha. en film.
Den tredje hedder 'Fit for it', og har syv forskellige øvelser,
som vurderer din fysiske tilstand. Det kan f.eks. bruges til at
finde ud af, om du er for træt til at køre bil eller arbejde.
Brugeren indtaster personlig info som alder og vægt og gennemgår en
række tests, som vurderer vedkommendes reaktionstid, logiske
formåen, koordinationsevne og finmotorik.
designit.com