CPH Design modtager stor amerikansk pris

cph design good design

CPH Design har modtaget den meget anerkendte amerikanske designpris Good DesignTM Award.

CPH Design har fået prisen i kategorien "Environment" som anerkendelse for udviklingen af det omfattende 3B Cart System til håndfri håndtering af bagage i lufthavne. Københavns Lufthavn har som den første i verden integreret systemet i sin bagagehåndtering.

Good DesignTM Award bidrager til kendskabet til CPH Designs produkter på det globale marked, men også til dansk design og innovation generelt. Anerkendelsen understreger samtidig, at Danmark ikke kun er stærk på æstetisk design, men også inden for servicedesign forstået som design, der med en helhedstankegang går ind og ændrer på adfærd, organisation og produkt.

Den amerikanske pris kommer efter, at CPH Design tidligere på året modtog Dansk Designråds Årspris,  som er en af de største udmærkelser inden for dansk design.

Link til prisen

  • Bookmark and Share