Flere af DDAs medlemmer deltog i Copenhagen Design Week med
projekter og udstillinger. Goodmorning Technology præsenterede på
udstillingen Copenhagen Showhow en energirigtig lampe, hvilket man
kunne se Mads Kjøller Damkjær fortælle om i DR2 Tema 29. august der
satte spot på Designugen.

Move viste på udstillingen Link UP Showcase 2009: Greener Bigger
Better unge arkitekter og designeres bud på et mere bæredygtigt
København. Og Pleks viste med projektet RE-STORE hvordan man kan
opdatere gamle møbler og dermed knække brug-og-smid-væk tendensen.
Du kan se flere transformerede møbler her.