Stor amerikansk kunde til e-Types
e-Types er netop hjemvendt fra USA med en millionkontrakt i hånden. De skal lave visuel identitet for den anerkendte arkitektvirksomhed John Portman & Associates i Atlanta.
e-Types var oppe imod et felt af 20 internationale designbureauer. Ifølge partner Rasmus Ibfelt skilte de sig ud fra mængden, fordi de ikke var bange for at sige Portman imod og rykke ved deres forestilling om hvad der var muligt. Rasmus Ibfelt mener at det er et typisk dansk træk at være lidt antiautoritær og uimponeret, og de har senere fået at vide at det gjorde et vist indtryk.
Ifølge DDA er der dog ikke mange eksempler på den type opgaver. Hele branchen har været meget fokuseret på hjemmemarkedet, men det er meget lille, så derfor er der brug for at internationalisere.
En af udfordringerne for at kunne løfte store internationale designopgaver, er at mange af de danske designvirksomheder kun har få ansatte. Derfor bliver virksomhederne nødt til at tænke i strategiske samarbejder, hvis de vil markere sig i udlandet.
For at hjælpe virksomheder der har ambitioner der rækker ud over landets grænser, har Dansk Design Center og DDA lanceret et designakademi, med fokus på vækst og internationalisering.
»
e-Types
» John Portman & Associates, Inc.
Kilde: Børsen, 7. Oktober 2008