Mentorprogram

DDA søger mentorer og mentees, som har lyst til at indgå i et mentorforløb.

Det første hold blev igangsat med stor succes i juni 2008. B14 deltager i forløbet som mentee med Søren Skafte Overgaard fra e-Types som mentor.

"Det er lærerigt og spændende at indgå i et mentorforløb. Vi er et rimelig nystartet bureau, og er på to år gået fra 2-10 medarbejdere. Vi har ambitioner om øget professionalisering, og er i gang med at udvikle en kortsigtet og direkte anvendelig strategi. Her er Søren en rigtig god sparringspartner, og vi er virkelig glade for at kunne udnytte hans viden og erfaringer" - udtaler Martin Siersbøl Dahl fra B14.

For at blive mentor skal du have lyst til at skabe rammerne for et kvalificeret udviklingsforløb ved at stille dine professionelle kompetencer og viden til rådighed. For at tilmelde dig som mentee skal du have lyst til at indgå i et mentorforløb og være parat til forandring og udvikling. DDAs mentorprogram er forbeholdt medlemmer.

Kontakt venligst Gitte Just hvis du ønsker at tilmelde dig, eller ønsker en nærmere præsentation af mentorprogrammet.

Tilmeldte mentorer:
Lars Thøgersen, CHP Design
Johan Adam Linneballe, Scandinavian Branding
Ulla Ramlau, Bysted
Hans Axel Kristensen, House of Mokeys
Mogens Røstbjærg, 11Design

  • Bookmark and Share