Systemarkitekt med weberfaring // Bysted

Vi søger en udvikler med 3-5 års erhvervserfaring.

Du har flere års erfaring med software udvikling og en formel IT uddannelse 
  • Du har erfaring med opbygning af hjemmesider i CMS
  • Du har erfaring med objektorienteret udvikling, .Net og C#
  • Du har erfaring med XML / XSLT
  • Du har erfaring med MS SQL Server og stored procedures
  • Du er ansvarsbevidst og evner flere opgaver samtidigt
  • Du er selvstændig men arbejder godt i et team og stiller krav til dig selv og dine kolleger
  • Du har kendskab til CSS, DHTML og Javascript
  • Du udvikler objektorienterede systemer i .Net og/eller ASP og deltager i strukturerede udviklingsprocesser fra start til slut.
  • Du går engageret, energisk og humoristisk til både opgaver og kolleger og ser udfordringer som muligheder.


Din første opgave er at være med til at udvikle en ny version af Bysteds CMS, GlobalSite. GlobalSite skal opgraderes til nyeste version af .Net, oversættes fra VB.Net til C# og splittes op i flere moduler. I dag er der ca. 60 online løsninger baseret på GlobalSite CMS.

Opgavernes størrelse varierer og du bliver involveret i hele forløbet med tilblivelsen af et website - fra start til færdiggørelse. Sammen med teamet får du et stort selvstændigt ansvar for at udtænke løsninger, finde retninger for opgaven og sikre en succesfuld gennemførelse.  Vi arbejder opgaveorienteret og integreret. Derfor kommer du til at samarbejde med alle husets fagligheder.

Vi er mange og vi har travlt, så det er vigtigt at du er selvstændig, udadvendt og social. Vi forventer du har en klar holdning til arbejdet med både det visuelle og det strukturelle og kan finde den rigtige balance mellem funktionalitet og æstetik.

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelse hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer. Send din ansøgning  evt. med eksempler på dit arbejde og et CV.  Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Bysted er et af Danmarks ældste og største kommunikationsbureauer med hovedvægt på corporate design, web og kommunikation. Vores styrke er løsninger, der integrerer kommunikation og design, hvad enten det er i fysisk form eller digitalt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson
Kenneth Olsen
Seniorrådgiver & Webchef
Tlf.: 3916 8601
kol@bysted.dk