Er du en skarp .NET-udvikler, der trives med kundekontakt og sætter en ære i, at systemerne kører optimalt? Har du lyst til at arbejde i et team, der arbejder stærkt sammen for at yde den bedst tænkelige service til kunderne? Er du hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og god til at identificere forbedringsmuligheder? Vil du være en del af en ny afdeling i Danmarks største full-service digitale bureau?
Creuna søger i øjeblikket en .NET-udvikler til "Creuna Service" i København, som er et team på 8 udviklere, der varetager vedligeholdelsen og den løbende udvikling af vores kunders løsninger.
Som .NET-udvikler i Creuna Service har du minimum 2-3 års erfaring med udvikling og/eller vedligeholdelse af .NET-baserede webløsninger, og du udmærker dig inden for optimering/udvikling og drift af systemer generelt.
Da alle i teamet har ansvaret for egne kunder, er det vigtigt du har erfaring med kunder og trives med kundekontakt. Vi betragter det desuden som et stort plus, hvis du har erfaring med platforme såsom MOSS, Sitecore og/eller EPiServer.
Personligt er du en teamplayer og udadvendt. Du skal have lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du er selvstændig og følger opgaver til dørs og sætter en ære i, at de kunder, du har ansvaret for, får den bedst mulige service
Dine muligheder
Hos Creuna møder du nogle meget engagerede og dygtige kollegaer.
Vi er en tværfaglig organisation med eksperter inden for digital
forretningsudvikling, kommunikation, brugervenlighed, design,
teknologi og projektledelse. Vi er således 100 personer i Danmark,
som hver især er specialister inden for sit felt.
Vi har gode betingelser for sparring og faglig udvikling hos
Creuna. Du vil opleve, at der altid er ligesindede, som du kan
folde dig ud sammen med omkring konkrete løsninger og udfordringer.
Men der er også altid værdifulde input at hente fra andre
faggrupper. Du vil indgå i vores målstyringsprogram, der har til
formål at sikre en løbende udvikling af dine kompetencer og dialog
om dine mål og ambitioner.
Hos os modtager du en løn, som fuldt ud modsvarer dine
kvalifikationer, og du deltager i vores pensionsordning.
Dit kommende team
Creuna Service startede i maj 2009 og siden da har der været fart
på. Vi servicerer store kunder med meget forskellige behov, men for
hvem nettet er forretningskritisk. Vi har en uformel omgangstone,
et godt teamsamarbejde og rigtig god stemning. Vi er fagligt
alsidige, er altid parat til at lære nye platforme og produkter at
kende, og trives med en afvekslende hverdag. Sidst men ikke mindst
er vi alle glade for at arbejde med kunderne og have direkte
kundekontakt.
Din baggrund
Din ansøgning
Send din ansøgning, CV og andet relevant materiale allerede i dag
til HR-chef Christopher Sachse Aaris per e-mail: job@creuna.dk, og mærk din
ansøgning "ASP.NET-udvikler til Creuna Service". Vi afholder
løbende samtaler.
Vil du vide mere om jobbet og teamet, så kontakt Service Manager Marian Müller på tlf. 22 68 58 69 eller seniorudvikler Lars Sølgaard på tlf. 22 68 58 80.
Læs mere om en karriere i Creuna eller mød en kollega.
Skriv venligst at du har set opslaget på
danishdesignassociation.com