Frontend webudvikler // Stagis

FRONTEND WEBUDVIKLER (FREELANCE ELLER DELTID)
Vi søger en dygtig frontend-udvikler til at færdiggøre design af corporate websites, microsites, konkurrence-sites og webbannere og udvikle frontend-funktionalitet i samspil med vores projektledere, art directors, designere og backend/database-udviklere.

DIN PROFIL
Du er erfaren med kodning og udvikling i HTML, DHTML, AJAX (Javascript/XML) og Flash. Du skal have en god sans for at omsætte design i Photoshop til kode og være i stand til at omsætte det 1:1, så det visuelle udtryk bevares fra det oprindelige design. Du har erfaring med at integrere frontend med databaser, herunder brug af dynamisk indhold i flash-elementer. Hvis du har erfaring med at arbejde med film-materiale og animation i Flash er det en fordel. Du skal kunne vise eksempler på selvstændig brug af ovenstående værktøjer og teknologier.

Du skal være struktureret og være god til at planlægge dit arbejde såvel som koordinere det med de øvrige parter i projektet. Du er udadvendt og har lyst til at udvikle på ideer og hjælpe kolleger med at se muligheder og løsninger inden for dit felt, så løsningerne bliver så gode som muligt. Du har med andre ord et veludviklet socialt gen og et positivt syn på arbejdet og livet i det hele taget.

ANSÆTTELSE OG KONTORPLADS
Vi har til huse i et flot kontor i Kompagnistræde midt i København og ønsker en medarbejder på deltid eller en freelancer, som har lyst til at 'flytte ind' hos os og have sin faste plads som en del af teamet i Stagis - også selvom det kun er en del af dit arbejde der udføres for os.

Vilkår aftales nærmere efter dine og vores behov og idéer. Tiltrædelse/opstart hurtigst muligt, da vi har mange projekter i støbeskeen.

Kontakt Nikolaj Stagis på nikolaj@stagis.dk eller 33 23 13 00. Send meget gerne CV med dine erfaringer og evt. eksempler på projekter du har gennemført.

OM STAGIS
Stagis A/S er et identitetsbureau, som hjælper virksomheder med at indtage autentiske positioner gennem udvikling af organisationskultur, corporate design og kommunikation. Stagis er grundlagt i 1997 og ligger i hjertet af København. Vi udgiver en bog om autentisk organisatorisk identitet på forlaget Gyldendal i 2010.

Læs mere om os og se vores kunder fortælle om projekter på www.stagis.dk

Skriv venligst at du har set opslaget på danishdesignassociation.com