Vi søger en Art Director med digitalt design som speciale. Du brænder for de digitale medier, men kan samtidigt dit grundlæggende grafiske håndværk til fingerspidserne. Du skal fortælle historier og visualisere visioner med dit design, og du ser det som din fornemmeste opgave at udvikle innovative interaktive designløsninger, der har brugervenlighed som en central forudsætning.
Vi forventer
Du er metodemæssigt solidt funderet og er drevet af nysgerrighed for at udvikle og afprøve nye designløsninger, teknikker og teknologier. Du skal se internettet, mobilen og nye digitale medier som en designmæssig legeplads, der stiller store krav til det visuelle udtryk, og begrænsningerne er med til at udfordre dig.
Du skal tænke visuel identitet, interaktion, animation og brugervenlighed sammen til et helstøbt produkt. Du tænker konceptuelt og er god til at kommunikere dine idéer videre til både kollegaer og kunder. Du er god til at samarbejde med andre fagligheder og har et solidt indblik i den digitale designproces fra start til slut.
I din baggage er minimum tre-fire års erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med internettet som et af dine primære medier. Du har en uddannelsesmæssig baggrund fra en af designskolerne eller tilsvarende uddannelser fra udlandet. Vi forventer, at du har løst flere store, komplekse webdesignopgaver – og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kompetence inden for Flash-animation.
Vi tilbyder
Som designer får du en stilling med store udviklingspotentialer i et af Danmark største designbureauer. Mulighederne for ansvar og udvikling begrænses udelukkende af dit talent og dine ambitioner. Da vi er en uafhængig og ung virksomhed, er der kort vej fra idé til beslutning. Du kommer til at arbejde for nogle af Danmarks største private og offentlige virksomheder. Vi har lavet websites for blandt andre Carlsberg, Folketinget og mange af landets kulturinstitutioner.
Du får 45 kolleger, der deler ambitionen om at skabe en nytænkende designvirksomhed, der skal være en af de førende i Skandinavien inden for få år. Du vil indgå i vores designafdeling, hvor du får kompetente kolleger, der giver dig faglig sparring.
Sammen med dem vil du være med til at udvikle designkoncepter, som skaber slagkraftige løsninger. Vi er seriøse, men uhøjtidelige og lægger vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at arbejde. Derfor er der mange sociale tilbud i 1508 og aktiviteter på tværs af opgaverne.
Ansøgningen
Er du den profil, vi søger, og matcher jobbet dine ønsker, så mail en ansøgning med titlen ”Digital Art Director”’ til job@1508.dk. Vi vil gerne have din ansøgning hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at ringe og høre mere om jobbet på telefon 7025 1508. Spørg efter partner Morten Pedersen.
Se opslaget her