The Dwelling Lab

Hjemlighed er det overraskende kodeord for fremtidens bildesign. Den visionære designinstallation The Dwelling Lab udfolder bogstavelig talt bilens indre og eksperimenterer med ideen om bilen som hjem.

Dwelling Lab

Gæsterne i Dansk Design Center får nu en helt unik mulighed for at se den verdenskendte designinstallation "The Dwelling Lab". Den spektakulære designinstallation er blevet til som resultat af et usædvanligt samarbejde mellem BMW, tekstilvirksomheden Kvadrat og de verdensberømte designere Patricia Urquiola, Giulio Ridolfo.

Installationen eksperimenterer med bilen som hjem og udfordrer ideen om, at mennesker efterhånden bruger bilen til alt. The Dwelling Lab "folder det indre ud af bilen" og viser et meget eksklusivt, men også personligt og varmt interiør, der understreger det luksuriøse, men hjemlige præg. Designskulpturen giver et blik ind i fremtiden, hvor bilen snarere betragtes som hjem end som et transportmiddel, og hvor rejsen ses som en æstetisk nydelse i stedet for blot en praktisk foranstaltning.

The Dwelling Lab er verdenskendt og har blandt andet været vist under designugen i Milano og andre steder rundt i verden. Gæster i Dansk Design Center har som sagt en unik chance for at se bilen i weekenden fra den 26.-28. november.

Tidspunkt: fredag d. 26. november til søndag d. 28. november 2010
Sted: Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, 1553 København V

  • Bookmark and Share