6. maj kl. 16.00 til ca. 18.30
Sted: Bysted, Rentemestervej 2b, 2400 København NV
Gå-hjem-mødet er gratis
Tilmelding
Nye målgrupper, nye strategier, nye
partnerskaber
Hvor strategiske er danske kulturinstitutioner og
oplevelsesattraktioner i deres måde at kommunikere på? Hvordan
bliver dansk kulturarv gjort vedkommende for yngre målgrupper?
Hvordan kan strategiske partnerskaber mellem kultur, erhverv og
kommuner bane nye veje for vækst i det danske samfund?
Kom og bliv inspireret, og mød en masse dygtige og begejstrede mennesker, der brænder for kultur og kommunikation.
Der vil blive budt på en lille sandwich samt øl/vin eller vand.
Program
16.00-16.15 Strategisk kommunikation i de største
kulturinstitutioner - en status
Underdirektør i Bysted, Ulla Hovgaard Ramlau, fortæller
om resultaterne af en rundspørge om strategisk kommunikation, som
Bysted har foretaget blandt landets mest besøgte kultur- og
oplevelsesinstitutioner.
16.15-16.45 Kulturformidling skåret i beton - Københavns
Befæstning
Københavns 150 år gamle befæstning skal vækkes til live
og gøres til en attraktion. Chefrådgiver for kampagner og PR,
Mogens Holbøll, og Chefrådgiver for oplevelseskommunikation, Mikkel
Bechshøft - begge fra Bysted - fortæller om projektet,
udfordringerne og de strategiske overvejelser.
Maiken Nysom fra Tripledesign giver konkrete bud på, hvordan storytelling og teknologi anvendes i formidlingen.
16.45-17.00 Kaffepause
17.00-17.30 Hvordan kommunikerer danske kunstmuseer med
unge på nettet?
Specialestuderende på Københavns Universitet, Johanne
Floris Christensen, fortæller om sin nye undersøgelse af, hvordan
danske kunstmuseer kommunikerer på nettet med unge i alderen 20-29
år. Oplægget stiller skarpt på kunstmuseernes brug af sociale
medier og strategisk webkommunikation, og de kommunikative
udfordringer kunstmuseerne står over for, når de kommunikerer på
nettet.
17.30-18.00 Styrk din kommunikation via strategiske
partnerskaber
Direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi,
Rasmus Wiinstedt Tscherning, fortæller om kultur-
og oplevelsesøkonomiens potentiale i dansk erhvervsliv og om
hvordan strategiske samarbejder kan være med til at skabe bedre
vilkår for vækst i det danske samfund.
18.00-18.30 Debat og forfriskninger