Mødet mellem kunst og design
Destrøy Design sætter med mere end 30 forskellige værker
fokus på mødet mellem samtidskunst og design. I et krydsfelt mellem
de to områder præsenteres værker af internationale kunstnere og
designere heriblandt Superflex (DK), Tejo Remy (NL), Zaha Hadid
(IR/UK), Barbara Visser (NL) og Donald Judd (US).
Værkerne sætter på hver sin måde spørgsmålstegn ved kunstværkets eksklusivitet og designobjektets funktionalitet. Både kunst og design behandles med en vis skepsis og en god portion humor, når genkendelige design ikoner, kunstværker og hverdagens genstande fortolkes. Kunst og design tages således med ud i eksperimenterende værkformer.
Udstillingen fylder hele Århus Kunstbygning, og er en enestående mulighed for at opleve store internationale navne blandt både kunstnere, designere og arkitekter.
Tidspunkt: 28.08.10-31.10.10
Sted: Århus Kunstbygning, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Århus C
Læs mere her