Creative Circle Award 2009

27. marts i Tivolis Koncertsal

Guldkornet blev første gang uddelt i 1992. Og bortset fra en enkelt pause i 1994 har det været en årligt tilbagevendende begivenhed, at reklamebranchen hylder den gode kreative reklame en lørdag aften i marts måned.

Men i 2007 blev Guldkornet uddelt for sidste gang. Nu favner vi både reklame, design og digital og hedder Creative Circle Award. Følgende medlemmer af DDA er shortlistet: Goodmorning Technology / Scandinavian DesignLab, e-Types, 1508, Kontrapunkt, Make®, Pleks, Creuna og re-public. Du kan se shortlisterne på www.creativecircleaward.dk

Der er sket meget med prisen og uddelingen siden starten, men den er i dag - ligesom første gang - Danmarks største pris for kreativ kommunikation. Ingen anden kreativ pris i verden bliver uddelt efter så hårde regler.

Hvorfor hædre kreativitet?
Fordi der er så meget konservatisme. Én gang om året må vi sætte standarden for hele den kreative branche og minde om, hvad det hele handler om. Kreativitet er effektivitet. Kreativitet bygger mærker, som forbrugerne holder af, fordi kreativiteten giver plads til at lege med.

Det belønner vi til Creative Circle Award.

Billetpriser:
CC-medlem: 1.000 kr.
Ikke-medlem: 1.116 kr.
(ekskl. moms)

Køb din billet her

  • Bookmark and Share